Gora Polen, 2010 brunstjagt på buk

Et dej­ligt gen­syn var det igen i år med det vild­tri­ge område omk­ring Go­ra. Der var mas­ser af buk­ke, dog en del fle­re små buk­ke en sædvan­ligt grun­det den hårde vin­ter. Jeg skød 5 buk­ke, hvo­raf 2 af dem for­ment­ligt er me­dal­je­buk­ke. Kla­rest i erind­rin­gen står dog det, der blev tu­rens mind­ste buk! Det var den første af­ten i et oversvømmet område af re­viret, hvor myg­gepla­gen var nærmest uli­delig. Vi kom ik­ke rig­tig på skud­hold af no­gen større buk­ke, men sidst på af­te­nen var vi lidt mind­re kræsne. Her kom vi ind på 200 me­ter af en buk, der iv­rigt løb i cirk­ler ef­ter en rå. Vi gik ud gen­nem vand og siv for at kom­me på godt skud­hold, og det lyk­ke­des at kom­me ind på ca. 140 me­ter.

 Nu hav­de buk­ken lagt sig, og råen es­se­de. Gu­iden He­in­rich brug­te buk­ke­kal­det og straks ge­nop­tog buk­ken forfølgel­sen af råen. Ef­ter et par mi­nut­ters løb stop­pe­de råen en­de­ligt og den iv­ri­ge buk, fik belønning for sin ind­sats. Fornøjel­sen blev dog kort, da skud­det kort ef­ter run­ge­de i en­gen. Buk­ken sprang i vej­ret og spur­te­de 50 me­ter væk og stop­pe­de op, og stir­re­de på mig. Jeg tro­ede, at jeg hav­de mis­set skud­det og tog sig­te igen, men buk­ken sank sam­men før jeg fik skudt. Skud­det sad fint og var gået gen­nem lun­gerne på den lil­le sek­sender. Ik­ke al­tid de sto­re buk­ke, der gi­ver de beds­te min­der!

Tak til Re­modex for end­nu en skøn og ve­lar­range­ret tur ef­ter de pols­ke bruns­tbuk­ke.
Lars Langkjær, Kibæk