Uddrag af jagt hændelser/dagbogsnotater

Udd­rag af jagt hændel­ser/dag­bogs­no­tater, fra bruns­tjagt i Po­len 2010.

Den 1. august gik tu­ren til Zlo­ty Rog re­viret i Za­lac­ho­wo en lil­le ti­mes kørsel fra Byd­goszcz. Jørgen og un­derteg­ne­de kørte selv til des­ti­nati­onen.

Ar­range­men­tet var bo­oket ved Re­modex jagt­rej­ser som vi har rig­tig god er­fa­ring med.  De næste seks da­ge skul­le vi­se sig med uforg­lem­me­lige jag­tople­vel­ser på det 11.000 hek­tar sto­re område, som Jøren hav­de været fast gæst på de fo­regåen­de år.  Det skul­le i øvrigt vi­se sig, som et ku­ri­osum, at

Jørgen ned­la­ge sin buk nr.”400” på en af de første da­ge, vi var på jagt. Det blev fej­ret med cham­pagne i en eufo­risk jagt­stem­ning på mor­genpa­raden på en skøn august­dag.

Vi an­kom til re­viret sent på ef­termid­da­gen den 1. august 2010 kl. ca. 17. En køre­tur på næsten 1100 km. Og grog­gy, var jeg, ef­ter de man­ge ti­mer bag rat­tet.

Den sædvan­li­ge pro­cedu­re med ind­kvar­te­ring og ind­ta­gel­se af et so­lidt af­tenmåltid og ef­terfølgen­de kont­rol­skyd­ning….

På vej ud til grusg­ra­ven, hvor kont­rol­skyd­ningen skul­le af­vikles, stod en god buk i en lu­cer­ne­mark, som Jørgen ned­lagde med et velp­la­ceret skud fra sin 308`er.

Min jagtfører Lech Ga­lezews­ki op­satte en ski­ve på ca. 100m. To skud skal af­gi­ves, højt lig­gende med al­bue støtte… det er vel in­gen sag?

Det ene skud OK… Det an­det, ja hvor var det? Det lo­vede ik­ke godt!… Nyt forsøg… to skud—ok. Var jeg ba­re hel­dig? Et forsøg til og jeg prøve­de at neg­li­gere træthe­den. De to skud var ok – jagtmæssigt, men el­lers ik­ke no­get at pra­le af.

Lech og jeg kørte ud til et område med et højt tårn, hvor vi bla­dede en god buk året før. Området bes­tod af korn­mar­ker, der var høstet i sto­re bælter med veks­len­de mar­ker af raps, lu­cer­ne, suk­kerro­er og med en­deløse sko­ve der udg­jor­de ho­rison­ten.

Vi forsøgte at bla­de, men in­tet ske­te,… kun ven­te og iagt­ta­ge og ny­de af­tens­tem­ningen til sum­men af me­jetærsker­ne i det fjer­ne. Ef­ter en god ti­mes tid, fik vi øje på en rå, der kom ud af kor­net på et afhøstet bælte fulgt af en ri­melig pæn buk på små 300 me­ters afs­tand. Vi prøve­de at bla­de, men buk­ken var til­sy­nela­den­de upåvir­ket. Igen­nem håndkik­kerter­ne målte vi buk­ken og bes­lutte­de et forsøg, klok­ken var nu 19.45.

Vi pyrsch`ede vin­kelret på dy­rene i pas­sende afs­tand langs et hegn. Da vi var ca. ud for dy­rene i en afs­tand af ca. 250 me­ter og skul­le star­te på at krav­le ind på dy­rene, trådte en lil­le buk ud på det åbne bælte. Den hav­de åben­bart lig­get og tyg­get drøv. Vi pyrsch`ede til­ba­ge til en lav­ning i terrænet og forsøgte i et skråt snit, at krav­le ind på den lo­ven­de pæne sek­sender. Jeg ef­terlod sky­des­tok, vest og skjor­te. Det var en me­get varm af­ten og sam­ti­dig et kapløb med ly­set i den til­ta­gen­de sol­nedgang.

Lech sno­ede sig i en has­tighed som en klap­pers­lan­ge over præri­en. Jeg forsøgte at følge trop, men sagt­ne­de håbløst ba­gud med sve­den dryp­pende i øjne­ne og et ga­lope­ren­de hjer­te med ukont­rol­le­ret vejrtrækning til følge. Dy­rene bevæge­de sig væk fra os i lang­somt tem­po og var ude af sy­ne i en lav­ning i terrænet. Jeg kun­ne nu rej­se mig halvt op… og nå op til Leck… lavt gåen­de.

Jeg var træt, ef­ter køre­turen, og følte mig som en våd gulv­klud på den fla­de stub­mark med udlæg af en el­ler an­den ukendt græsart, som vi tryk­ke­de os i. Lech bla­dede og buk­ken vis­te in­te­res­se. Jeg kun­ne ik­ke fra lig­gende stil­ling af­gi­ve skud, da kun ho­vedet på buk­ken var syn­ligt. Op i sid­dende sky­des­tilling, men sta­dig for lavt til at af­gi­ve skud på bla­det. Jeg ban­de­de over, at Lech ik­ke hav­de ta­get min sky­des­tok med. Det er umu­ligt at krav­le med rif­fel og sky­des­tok sam­ti­dig, med mind­re sky­des­tokken hænger i en rem på ryg­gen. Pul­sen ban­ke­de, sve­den løb og bril­lerne be­gynd­te at dug­ge. Tan­ken strej­fe­de mig, jeg må ind til Clem­me­sen og ha­ve dugf­ri glas på de næste bril­ler. Dy­be ind og ud åndin­ger… op på knæ… få sig­te på buk­ken der var uro­lig… og gik i en nærmest el­lipse­for­met tværgåen­de gan­gart… agtpågi­ven­de med skif­te­vis løftet og sænket ho­ved afs­tan­den var ca. 60m. Jeg stak snel­len, et pift… buk­ken fort­sat­te uden stop for ik­ke at sik­re …Lech schi­esen schi­esen ! ….

Skud­det traf i wa­di­en og slog buk­ken om­kuld… den måtte fan­ges af, med nok en kug­le. Sche­ise! For det igen­nem mi­ne tan­ker, jeg bur­de ik­ke ha­ve slup­pet kug­len! Men det gjor­de jeg i vi­shed om kor­rekt sig­te, men kon­cent­ra­ti­onen hav­de spil­let mig et puds… Det var helt sik­kert en spek­ta­kulær ud­ford­ring, der nok hel­li­gede mid­let, for at tilf­reds­stil­le min begærlig­hed til et godt trofæ på et godt styk­ke over de 90 P.

Det er helt sik­kert, den sværes­te pyrsch jeg til da­to har ud­ford­ret, der li­ge så godt kun­ne hav­de endt i en grim ans­kyd­ning med man­ge selv­beb­rejdel­ser til følge.

So­len var nu gået ned, mo­seko­nen bryg­ge­de til aft­nens man­ge ly­de, me­dens træthe­den og følel­sen af ens jagt ev­ne… ba­lan­ce­rede på ægget af en skarp kniv.

Den følgen­de mor­gen tog vi på pyrsch. Først ved et sko­vområde med veks­len­de afgrøder med korn og ro­er og se­nere på mor­gens­tun­den i et bak­ket terræn, hvor en skov af blan­det fyr, birk og bøg strak­te sig på langs af en fle­re ki­lome­ter lang skråning ned mod en stub­mark med re­miser og en mind­re sø om­gi­vet af majs­mar­ker. Vi lis­te­de ned midt på skrænten, så vi hav­de overb­lik over en smal slugt mod søen. Vi sad på ans­tand og ven­te­de på buk. Plud­se­lig ef­ter en halv ti­mes ven­ten kom to vild­svin gåen­de ro­ligt gen­nem slug­ten mod søen. Jeg stak snel­len, og da afs­tan­den til svi­net var ca. 35 – 40 me­ter. Slap jeg kug­len, en 120 gra­in Nos­ler bal­listik tip i cal. 6,5×55, der traf på bla­det og send­te svi­net i jor­den som ramt af ly­net. Det var li­ge ef­ter bo­gen uden dra­matik. Det var mit første vild­svin, men ik­ke det sids­te.

Hen ad ved syv­ti­den, skød vi en syg buk. Den sy­nede ik­ke ret stor, men vis­te sig, at være en gam­mel re­tur buk på kun 9 kg. Lech hav­de på forhånd spurgt, om jeg vil­le omb­rin­ge buk­ken, hvis vi stødte på den.

Ud på af­te­nen li­ge ef­ter klok­ken 21 sad vi på ans­tand ef­ter svin i en skov med en dyb kløft, hvor der var en søle plads i bun­den. Det var overs­ky­et og mørkt i vej­ret. Jeg hav­de uds­kif­tet am­mu­niti­onen til 9 gr. Hor­na­dy. Vi hav­de medb­ragt en tysk ruhåret, der pænt måtte ven­te i bi­len, hvis en ef­tersøgning blev nødven­dig. Ef­ter at ha­ve ven­tet en lil­le ti­mes tid, kom to svin til sy­ne på sølep­ladsen. Trådkor­set hvi­lede på bla­det… Bang! Mun­dingsflam­men blin­de­de mig fuldstændig, og jeg kun­ne der­for ik­ke se skud­re­ak­ti­onen, men Lech be­roli­gede mig med et OK. På ans­kuds ste­det fandt vi ly­serødt svam­pet schwe­is, men ik­ke særlig me­get. Jeg blev lidt ængste­lig og det var nu bælg ra­ven­de mørkt. Vi forsøgte med lom­me­lyg­ter at gå på spo­ret, men tab­te det hur­tigt. Tan­ken for gen­nem ho­vedet, var svi­net ans­kudt og lå på lur til ang­reb… Nak­kehåre­ne rejs­te sig på mig. Lech var uanfægtet af si­tu­ationen. Vi hen­ter hun­den. Sagt som gjort. Hun­den blev kob­let i en lang li­ne og jeg fulg­te ef­ter. Ef­ter ca. 60 me­ter stop­pe­de hun­den og så op på Lech med log­rende ha­le. Han slap hun­den og små ti me­ter til­ba­ge mod vens­tre si­de af spo­ret, hvor vi var kom­met fra, hal­se­de hun­den. Der lå svi­net sten dødt og hun­den rus­ke­de det. Uden hun­den, hav­de vi ald­rig fun­det svi­net på så mørk en af­ten og måske ej hel­ler, sel­vom det var lyst. Det er godt, at hol­de sig en hund der kan red­de fadæsen, si­ger et gam­melt jæger slo­gan.

For ik­ke at ke­de læser­ne gen­nem et forløb af kun go­de jagt his­to­rie, hvor buk­ken fal­der den ene gang ef­ter den an­den for den per­fekte blad­kugle og jag­ten der­med er slut uden no­gen form spænding el­ler fejl fra jægers si­de, er lidt ke­delig i længden. For det er uundgåeligt for den nim­rod, der har rif­feljagt som pas­si­on.

Det er ob­li­gato­risk straks ef­ter et skud, at føre en ny pat­ron i kam­me­ret! Det er helt no­torisk… og hvor­for und­lod jeg ne­top det?

Tid­lig på mor­gens­tun­den den an­den sids­te dag, af­gav jeg et rent for­bi skud… helt for­bi… Ståen­de hvi­lede rif­len i den to be­net sky­des­tok. I skudøjeb­likket for­nemme­de jeg aftræksfejl mod højre… sa­tan og hel­ve­de. Sket er sket. Det var et langt skud på en ca. 160m. Buk­ken fors­vandt ud af sy­ne et øjeb­lik og kom frem igen, men nu med spej­let til og det blev den ved med, kun for at løfte ho­vedet og es­se vi­dere. Vi vil­le ik­ke ta­ge et nyt forsøg, da der var en oversvømmel­se i mel­lem os, og jeg hav­de fors­pildt det første forsøg.

Vi fort­sat­te til fods af en skov­vej gen­nem en ung kul­tur af lærk frem mod en lys­ning med en fo­der­mark. Lech for­talte, at her gik en kæmpe buk, der sjældent lod sig se, klok­ken var hen ad ni om for­midda­gen. Det var et fan­tastisk syn. På fo­der­marken gik et spring dyr, hvo­raf kæmpe buk­ken var imel­lem. Lech nik­ke­de til mig, OK. Jeg sneg mig hen mod et trådhegn for at få anlæg på pælen. Vens­tre fin­ger på sig­nals­tif­ten, der var en pat­ron i kam­me­ret. Af­sikre… stik­ke snel­len… om­hygge­lig sig­te på bla­det af buk­ken… et klem på aftrække­ren… en un­derlig lyd som når man tryk­ker på en kug­le­pen og fje­deren udløses… Det var un­derligt, jo den var af­sikret… stak snel­len igen. Og et nyt tryk på aftrække­ren… den sam­me un­derli­ge lyd, hvor­for udeb­lev knal­det? Var det mi­ne for­bande­de hjem­me­lave­de rif­felpat­ro­ner?… Nej dit fjols… Du glem­te at re­pete­re fra sids­te skud… For­sigtig åbne låsen… me­tal ly­den… buk­ken ane­de uråd og sprang mod sko­ven ef­terfulgt af råer og smal­dyr. Du skal ik­ke tro du er no­get! Jag­ten på et trofæ er ik­ke al­tid per­fekt og det er nok me­re sand­he­den end und­ta­gel­sen af det per­fekte, som vi helst yn­der at fortælle om. Det er helt sik­kert, jeg kører ger­ne den sam­me lan­ge strækning til næste år, for kun at sky­de den fan­tastis­ke buk, også kun den enes­te ene.

På de seks jagt­da­ge skød vi til­sammen 21 buk­ke og tre vild­svin, hvo­raf de ti buk­ke og to vild­svin var i mit favør.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *