Et dejligt gensyn var det igen i år med det vildtrige område omkring Gora. Der var masser af bukke, dog en del flere små bukke en sædvanligt grundet den hårde vinter. Jeg skød 5 bukke, hvoraf 2 af dem formentligt er medaljebukke. Klarest i erindringen står dog det, der blev turens mindste buk! Det var den første aften i et oversvømmet område af reviret, hvor myggeplagen var nærmest ulidelig. Vi kom ikke rigtig på skudhold af nogen større bukke, men sidst på aftenen var vi lidt mindre kræsne. Her kom vi ind på 200 meter af en buk, der ivrigt løb i cirkler efter en rå. Vi gik ud gennem vand og siv for at komme på godt skudhold, og det lykkedes at komme ind på ca. 140 meter.
Nu havde bukken lagt sig, og råen essede. Guiden Heinrich brugte bukkekaldet og straks genoptog bukken forfølgelsen af råen. Efter et par minutters løb stoppede råen endeligt og den ivrige buk, fik belønning for sin indsats. Fornøjelsen blev dog kort, da skuddet kort efter rungede i engen. Bukken sprang i vejret og spurtede 50 meter væk og stoppede op, og stirrede på mig. Jeg troede, at jeg havde misset skuddet og tog sigte igen, men bukken sank sammen før jeg fik skudt. Skuddet sad fint og var gået gennem lungerne på den lille seksender. Ikke altid de store bukke, der giver de bedste minder!
Tak til Remodex for endnu en skøn og velarrangeret tur efter de polske brunstbukke.
Lars Langkjær, Kibæk
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!