Hjortejagt på revir Zubr i Polen med Remodex

18/9-2019 til 22/9-2019

Efter i længere tid og gået og glædet sig til en tur til polen efter kronhjorte i brunst. Var dagen endelig kommet hvor vi skulle afsted..  Vi havde pakket bilerne og var klar til at drage afsted tidligt om morgenen. Vi skulle med færgen Gedser-Rostock kl 700 hvor de stod klar med en dejlig morgenbuffet. Turen gennem tyskland og Polen gik fint og vi var på aftalt mødested kl 1500 hvor vi blev hentet af et par polske jægere..  Efter der var pakket ud og fordelt sovepladser, blev der serveret et lækkert måltid mad. Vi blev budt velkommen af stedets præsident og så blev der trukket lod om hvem der skulle jage sammen de kommende dage. Navnene på de polske jægere var skrevet på sedler som var lagt i en jagthat, og derfra trak vi hver en jæger 😊

Allerede første aften så næsten alle hjorte. Der var masser af ”musik i skoven” så det var lige på og hårdt.. jeg selv så en rigtig fin hjort i passende størrelse men det var desværre blevet for mørkt da chancen opstod.. men vi skulle jo også ud og jage 8 gange i alt i løbet af de næste 4 dage så bare det at vi så noget den første aften, var alt rigeligt..

Næste morgen var vi alle seks jæger klar til afgang kl 500 og vi kørte i alle retninger og fordelte os rundt på det 12000 ha store revir. Igen var der skruet helt op for ”musikken” og det lød som om at der var hjorte alle vegne.. det var utroligt spændende at pürche sig ind på en brølende hjort mens han prøver at holde sammen på sin flok af hinder.. kl. 06,25 var det lykkedes for Juzek, min polske jæger og mig at komme helt tæt på den samme hjort som vi havde set aftenen i forvejen.. og da chancen bød sig fik den en fin kugle på bladet og forendte efter en kort spurt. Det var så fantastisk at komme hen til den og konstaterer at alt var gået op i en højere enhed, og at det man var kommet herned for, nu var lykkedes til fulde.

Hjemme ved jagthuset som for øvrigt ligger helt uforstyrret, så skønt på en dejlig plet midt inde i skoven. Der viste det sig at vi var fire der havde fået kvist til hatten og havde skudt hjorte.. så der blev tegnet og fortalt om hvad vi hver især havde oplevet denne skønne morgen.. Og det var ikke småting der var at berette om. Vi havde alle sammen fået en ordentlig en på opleveren 😊

Walter havde skudt en rigtig gammel hjort med stor krop, geviret vejede ca 4,5 kg.

Torben havde skudt en yngre hjort med et gevirvægt på lige under 4 kg.

Brian havde skudt en rigtig flot ulige 14énder på næsten 6 kg.

Og jeg selv havde også skudt en fin 14ènder på lidt over 6 kg.

Så det havde været en helt fantastisk morgen.. Og de polske jægere satte straks vand over i den gamle brændekedel og begyndte afkogningen af de skudte trofæer. 😊

Allerede om aftenen lå der to hjorte mere på paraden, så der nu var skudt 6 hjorte..  Det var George som kom på tavlen med en flot ulige 12énder på 4,9 kg og Brian skød sin anden hjort i det sidste skydelys.. så det var blevet så mørkt at det krævede at en af jægernes hund måtte ud og finde hjorten i mørket… og lidt sjovt var det, da den polske jæger pludselig stod i vand til brystet, da han gik ud i et vandhul..  og han kunne sagtens selv se det sjove i det.. 😊

Næste morgen kom Ole så på banen men turens største hjort. Han skød en rigtig flot ulige 14énder på næsten 6,5 kg. Det havde været en kæmpe oplevelse, hvor hjorten gik på en eng indhyllet i tåge og vogtede over sine hinder. I ly og dække af buske og træer kunne de pürche sig ind på skudhold af hjorten, som sank i knæ i tågen og forendte for en fin bladkugle.

Denne morgen skød Torben også sin hjort nr to.. det er en flot 12ènder på lige godt 4 kg. Den kom gående i en fældning hvor birkene var groet op så de gav godt dække for de store dyr.. men pludselig var den fri og fik en god kugle.

Den sidste hjort blev skudt den sidste aften af Walter.. og det var noget af en bedrift af de to jægere.. Walter har en dårlig storetå så han har svært ved at gå rundt i terrænet.. så allerede hjemmefra havde vi oplyst om at walter skulle så vidt mulig sidde i hockstand , velvidende at chancerne ikke ville være så talrige som hvis man kan bevæge sig rundt i retning af de brølende hjorte.. Men de polske jægere gjorde virkelig alt for at vi ville få gode oplevelser med os hjem.. Denne aften da Walter og hans jæger kom ud til det sted hvor de ville forsøge sig.. ser de en god hjort aller længst væk i det åbne område.. Den polske jæger lægger hurtigt en plan.. og tager derefter Walter op på ryggen og skydestok i den ene hånd og walters riffel i den anden. Og så begiver han sig ind i skovkanten og pürcher sig afsted mod hjorten. Det lykkedes for dem at komme ind på hjorten hvor Walter kommer ned på jorden igen og gør sig klar til at skyde.. Han står klar med riflen i sin skydestok da hjorten træder ud i det åbne igen og han kan sætte en god kugle på bladet af det store dyr.. En helt utrolig indsats af hans polske jæger, hvor det hele gik op i en højere enhed..  Walters hjort nr to er en ulige 12ènder på 5,7 kg..

Hele vejen igennem har alle der var involveret gjort et kæmpe stykke arbejde for at vi som gæster skulle få en god oplevelse.. det gælder både jægerne , køkken personalet og tolken..

Og det er absolut et revir vi varmt kan anbefale til andre som vil til Polen og skyde kronhjorte i brunst.

Så herfra skal der lyde en stor tak til alle.. 😊

Walter, Brian, Torben, George, ole og Anders

Et dej­ligt gen­syn var det igen i år med det vild­tri­ge område omk­ring Go­ra. Der var mas­ser af buk­ke, dog en del fle­re små buk­ke en sædvan­ligt grun­det den hårde vin­ter. Jeg skød 5 buk­ke, hvo­raf 2 af dem for­ment­ligt er me­dal­je­buk­ke. Kla­rest i erind­rin­gen står dog det, der blev tu­rens mind­ste buk! Det var den første af­ten i et oversvømmet område af re­viret, hvor myg­gepla­gen var nærmest uli­delig. Vi kom ik­ke rig­tig på skud­hold af no­gen større buk­ke, men sidst på af­te­nen var vi lidt mind­re kræsne. Her kom vi ind på 200 me­ter af en buk, der iv­rigt løb i cirk­ler ef­ter en rå. Vi gik ud gen­nem vand og siv for at kom­me på godt skud­hold, og det lyk­ke­des at kom­me ind på ca. 140 me­ter.
Læs mere

Ne­top hjem­kommet ef­ter en tørn i Afg­ha­nis­tan skul­le tu­ren lægges over Po­len for at se nærme­re på den lo­kale bes­tand af vildt – og i særde­les­hed råbuk. Tu­ren ar­range­ret af Re­modex var såle­des min første jagt­rej­se, og mi­ne for­vent­nin­ger var tem­me­lig sto­re. I uger­ne op til blev det til en hel del DVD med ”Buk­ke­jagt i Po­len”, ”Min beds­te buk”, ”Guld­buk­ke” etc. På den bagg­rund var for­vent­nin­gerne måske ble­vet vel høje – for ik­ke at si­ge tårnhøje. Det skul­le un­dervejs vi­se sig, at samt­li­ge for­vent­nin­ger i den grad blev ind­fri­et. Og lidt til. Med mig i bi­len hav­de jeg min dat­ter, som var mindst li­geså fyldt med for­vent­nin­gens glæde som un­derteg­ne­de.
Læs mere

Udd­rag af jagt hændel­ser/dag­bogs­no­tater, fra bruns­tjagt i Po­len 2010.

Den 1. august gik tu­ren til Zlo­ty Rog re­viret i Za­lac­ho­wo en lil­le ti­mes kørsel fra Byd­goszcz. Jørgen og un­derteg­ne­de kørte selv til des­ti­nati­onen.

Ar­range­men­tet var bo­oket ved Re­modex jagt­rej­ser som vi har rig­tig god er­fa­ring med.  De næste seks da­ge skul­le vi­se sig med uforg­lem­me­lige jag­tople­vel­ser på det 11.000 hek­tar sto­re område, som Jøren hav­de været fast gæst på de fo­regåen­de år.  Det skul­le i øvrigt vi­se sig, som et ku­ri­osum, at
Læs mere

Ef­tert­re uger som mon­ta­gele­der i Tysk­land, (ef­ter et travlt forår, med kun en buk­ke­jagt­mor­gen), stod jeg og skul­le af sted til Co­lora­do.

Men så vil­le skæbnen at fle­re af de­lene til USA var for­sinke­de, hvor­for det ik­ke var så smart med min del­ta­gel­se de­rov­re, når nu den 3. mon­ta­gec­hefs som­merfe­rie skul­le ta­ges med i ed.

Så med kort var­sel (16 ti­mer in­den fly­af­gang)fik jeg bes­ke­den og kørte der­for til Tysk­land igen.
Læs mere