Jagt i Polen
+ 25 års jagterfaring i Polen
+ 25 års jagterfaring i Polen
For at komme på jagt i Polen skal du have gyldigt dansk jagttegn og våbentilladelse.
Rejsepasset skal være gyldigt i mindst 6 mdr. efter hjemkomst. Polens medlemskab af EU betyder at blå EU pas skal medbringes samt voucher. (Potwierdzeni wykupu polowania)
Til det danske jagttegn er der tilknyttet ansvarsforsikring, der dækker i Polen.
Indkvartering er normalt i 2- eller flere sengs værelser, dog kan der ved ulige antal jægere, blive opkrævet ekstra tillæg for enkeltværelser.
Ankomst første jagtdag om eftermiddagen og afrejse sidste jagtdag efter frokost regnes for en hel dag.
Opholdet starter med aftensmad før første jagtdag og slutter med vildtparade den sidste dag.
Forlades reviret i utide, betales der for de bestilte jagtdage.
For hver gruppe vil der være engelsk eller tysk talende tolk.
Ved afmelding senere end 30 dage før første jagtdag, vil det indbetalte depositum på kr. 3.000,00 dække for de bestilte jagtdage.
Husk rødt og grønt forsikringskort, bilens registreringsattest og kørekort. Ligeledes er det vigtigt at have rejseforsikringerne i orden.
Ved individuel jagt har hver jæger en polsk jagtguide. Det er ikke guiden der har ansvaret for det nedlagte trofæs størrelse, dette er alene jagtgæstens ansvar. Ved anskydning, som føres i protokollen, vil der blive opkrævet en afgift. Findes trofæet senere vil jægeren få meddelelse herom.
Bemærk de nye regler ved drivjagt, hvor det ikke er lovligt at anvende sigte-kikkerter med en fast forstørrelses-grad, der er højere end tre. Man må godt benytte sigtekikkerter med variabel forstørrelsesgrad højere end tre, men kikkerten skal kunne skrues ned på tre eller derunder. Lyddæmper er ikke tilladt på jagt i Polen. De polske jagtregler skal følges…
(Vildt skudt i fredningstiden afregnes efter gældende polsk lovgivning).
Trofæer fra hjorte og bukke bliver bedømt af en uafhængig kommission fra det polske skovvæsen. Bemærk! der fratrækkes 90 gr. fra bukkeopsatsen,efter den er vejet med hjerneskal, overkæbe og nakkeknude. Der er ikke fradrag for hjortegevir.
Trofæerne vejes/opmåles normalt 24 timer efter afkogningen. Forlades reviret tidligere er det den konstaterede vægt der er gældende.
Når trofæerne er vejet, indføres de i jagtprotokollen (PROTOKÓŁ Z POLOWANIA) som grundlag for den endelige afregning af trofæerne. Denne tjener samtidig som toldfri udførsel af Polen. Kontroller altid indholdet inden underskrift…
Den endelige afregning forgår i Danmark efter endt jagt for jagtdage, ophold og nedlagte trofæer.
Det indbetalte depositum fratrækkes ovenstående betaling.
Remodex Jagt
v/Kenny Hansen & Allan Christensen
Munkeparken 54
6240 Løgumkloster
Tlf: 42 51 60 01
Email: Info@remodex.dk
Mød os på facebook